En smuk og velplejet hud er bare smukkere end en bumset og uren hud. Uanset om du har problemer med din hud eller ej, så er det vigtigt at pleje den på den helt rigtige måde. Her får du de vigtigste tips til at holde din hud velplejet, sund og smuk.
Du ved det helt sikkert, men det kan ikke siges ofte nok. Vil du have en smuk hud, så kvit smøgerne med det samme. Der er videnskabeligt belæg for, at rygning er skadeligt for din hud – nå ja og resten af din krop. Rygning nedsætter blodcirkulationen og giver din hud et gråligt skær.
Et af de vigtigste tips til at passe på din hud er, at du skal beskytte den mod solen. Ikke kun om sommeren eller i den skarpe forårssol. Nej, du skal beskytte din hud hver dag, året rundt. De skadelige UV-stråler er her nemlig også, når det er gråt og vådt udenfor. UV-strålerne kan give pigmentskader i din hud og kan føre til modermærke- og hudkræft.
Herudover er det kendt, at for meget sol giver rynker. Det bedste, du kan gøre, er derfor at beskytte din hud med en god solbeskyttende lotion eller creme. Så brug et hudplejeprodukt med UV-beskyttelse i ansigtet hver dag. Om sommeren, hvor du har mindre tøj på, har du også brug for en god solcreme til hele kroppen.
Hudplejeprodukter fås i mange prisklasser, og de kan være meget dyre. Men lad dig ikke snyde. Dyre hudplejeprodukter er ikke nødvendigvis bedre end billige. Kig i stedet for på, hvilke ingredienser der er i produktet frem for på prisen. Er du til de dyre mærkevarer, så køb dem fx hos stines hudpleje på tilbud og husk, at én god creme er bedre end en hel serie af dårlige produkter.
Vores oversigt over Singles Day er helt sikkert noget for DIG. Her får du en super simpel oversigt over alle de bedste danske butikker der holder Singles Day!